søndag den 27. februar 2011

Drenge

Så fik jeg endelig tid til at lave mit kort færdigt til kortmester udfordringen hos scrapsisters. Selvfølgelig var der mørkt og gråt i dag, hvor der skulle tages billeder...typisk!
Brugte selvfølgelig modelling paste, glimmermist og glimmerlim i lange baner! Jeg valgte at lave tre stjerner i tre lag med farverne blå, grøn, sort og sølv. Jeg synes nemlig selv, det er smadder hyggeligt med de her små "kort bøger".







Tak fordi du kiggede forbi!

mandag den 21. februar 2011

Tilde

Vi har arvet diverse ting og sager til lille Albert fra lille (dog lidt større) Tilde. Derfor har jeg som tak lavet denne lille kreation. Tak Tilde! Du har sparet os mange penge. 





Her har jeg brugt nogle af de teknikker, vi viser på vores modelling paste kurses. Jeg er blevet totalt overvældet af den engegement og kreativitet, vores deltagere har vist. Prøv lige selv at se nogle smukke kreationer de har lavet. Tjek dem ud på scrapsisters galleri!

Tak fordi i kiggede forbi :-)

fredag den 18. februar 2011

Endelig..

Så fik endelig lavet mit layout færdigt!

Jeg begyndte at lave det på et halloween crop hos scrapfactory, og fik så lavet det færdig her for nylig. Desværre var det skod vejr den dag (ikke overraskende) billederne skulle tages, så det kan man se på billedkvaliteten.  

Billedet er taget på en svampetur med far og svigerfar højgravid og med bækkenløsning, hvilket ikke er en god kombination på en skovtur. Nogle gange trænger man bare til at blive luftet!


Jeg har skåret og skåret og skåret og så har jeg skåret lidt mere af websterspapir. 


Lidt fjer, bling og sprayet med lilla glimmermist.




Go´ weekend :-) 

Så stolt!

Jeg har tænkt på længe, at få styr på mine glimmermist, sværter, farver og glimmerlim, men har simpelthen ikke kunne finde tiden. Til sidst kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde derhjemme af farver, når jeg var afsted for at shoppe på diverse conventions m.m.
Men så i forbindelse med scrap´ndream fik jeg taget mig sammen!!

Prøv lige at se!

torsdag den 10. februar 2011

Og vinderen er.....


Så kom dagen, hvor der skal trækkes lod. 

Fik min søn (muligvis Albert??) til at hjælpe mig :-) Han var dog lidt nervøs over, at skulle tage det store valg. 


Dog fik han (noget overrasket over sin egen præstation) trukket en vinder!


Tusinde gange tillykke Karina! Du får en mail med nærmere information.


tirsdag den 1. februar 2011

Vil du med på kursus?


Har du lyst til at lege og lære nogle nye teknikker?

Sammen med Eva Dohn har jeg udviklet dette kursus.


Hovedingrediensen er modelling paste, som bl.a. kan købes i Panduro Hobby. Vi vil vise, hvordan du kan lave nogle lækre baggrunde, pifte din pynt op, bruge masker og stencils samt give dine layouts og kort nogle flotte effekter. Ud over modelling paste bruger vi masser af glimmermist, glimmerlim og alkohol ink.


Undervisningen kommer til at foregå via blogindlæg fra en blog, hvor kun tilmeldte kan få adgang.

Der er fire hovedlektioner:
1 - baggrund               15. februar
2 - pynt                      20. februar
3 - alkohol ink             25. februar
4 - masker og stencils   4. marts

Der ud over vil vi vise en masse inspiration og variation til hver hovedlektion i dagene mellem lektionerne. Det skal lige siges, at du kan se og lave lektionerne, hvornår du vil efter de angivne datoer, da bloggen vil være tilgængelig flere måneder frem. Så hold dig endlige ikke tilbage, bare fordi du ikke har tid de angivne datoer. Det hele kan foregå i dit eget tempo.




Kurset koster 189,- kr. Undervejs vil du kunne maile og stille spørgsmål. Blandt alle tilmeldte trækker vi lod om en præmie, og i slutningen af marts belønner vi en af de flotte kreationer, som skiller sig ekstra ud. Send din tilmelding til modellingpaste@gmail.com og så hører du mere vedr. betaling, materialeliste osv.





Blandt alle der ligger en kommentar til dette indlæg inden den 10. februar, trækker vi lod om en gratis plads på kurset (hvis du har tilmeldt dig og bliver trukket ud, får du selvfølgelig dine penge tilbage). Skriv gerne om kurset på din blog, men det er ikke en betingelse for at deltage i lodtrækningen

Teknikkerne egner sig lige godt til layouts og kort, de fleste af de viste eksempler er dog layouts. Vi håber du har lyst til at lege med.

søndag den 23. januar 2011

Velkommen

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få lavet en blog, og jeg er sikkert den sidste scrapper i DK til at få sådan en. Jeg håber, at kunne fremvise lidt af de kreative produkter jeg får fremstillet.
Jeg har haft en lille pause i scrapperiet, da jeg lige har fået en lille søn og har været beskæftiget med et netkursus, jeg laver sammen med min svigerinde. Derfor er det sidste layout fra scrapamania d. 6-7 november, men nu skal jeg igang igen!

You & Me

Et af de få billeder af min kæreste og jeg.
Papiret er fra My Minds Eye (lost and found)



Bogstaverne har jeg selv lavet ved at spraye med olive glimmermist og bagefter lagt glossy accents på.


Brugt en maske af et hjerte og sprayet med brun glimmermist, derefter har jeg syet med rødt.



Alle båndende har jeg fæstnet med hæfteklammer. Jeg elsker, det er så komprimeret.

1984
På et møde med scrapsisters lavede jeg dette layout. Billede forestiller mig i en noget yngre udgave kun to år gammel i mine forældres have.


Websterspapir




Puttet et lag rødt glimmerlim for at give den "rigtige" røde farve.


Jeg har fremhævet påfuglen med glossy accents, så den fremhæver påfugle fjeren mere. 

Fisk
På scrapamania udfordrede min svigerinde Eva og jeg hinanden. Så vi hverisær skulle vælge pynt, billede og papir for hinanden. Derudover opsætte nogle kriterier, vi skulle scrappe efter. Jeg valgte dette papir til Eva, billede og noget af denne pynt. Derudover måtte hun ikke bruge sin elskede måletrekant, som var en stor udfordring for hende.
Dette er mit eksempel. Du kan se hendes på hendes her

 


Bogstaverne har jeg selv lavet med glimmerlim i orange og rød.

 

Så blev jeg udfordret.. Pyyhaaa!! Den var svær! Et styk billede af et barn (min niece Nora), jeg plejer ikke at scrappe med børnebilleder. Flere forskellige stykker papir og typen af det, er helt anderledes end jeg plejer, og så skulle jeg bruge det pynt, hun havde valgt og tre styk blomster. Derudover skulle jeg udstanse et eller andet og putte på, her valgte jeg sommerfuglene. En kæmpe udfordring, men virkeligt sjovt at lave. Jeg kan næsten ikke vente til, at vi udfordre hinanden igen.



Bogstaver lavet med glimmerlim to forskellige røde nuancer.


Tak fordi i kiggede forbi! Jeg håber i vil følge lidt med i, hvad jeg får lavet her på bloggen.